img

Både som ny og erfaren forælder til et skolebarn, er der ting, som er nyttige at vide.

I denne folder, som er linket herunder, har vi samlet de vigtigste informationer, så starten på dit barns skoleliv bliver så let som muligt. Hvis der er information, du mangler, skal du ikke tøve med at kontakte os og spørge.

Godt samarbejde - god overgang

De fleste børn glæder sig til at begynde i 0. klasse. Der er nye udfordringer, nye venner, nye voksne og nye omgivelser. Første skoledag er en mærkedag for både børn og forældre. Barnet forlader nu et kendt og trygt miljø. Barnet går fra at være ”en af de store” i børnehaven til at blive en lille ny i et stort miljø.

Skolen har mange spændende facetter, men kan også være en krævende oplevelse.

I dagtilbud var der flere kendte voksne til at hjælpe. Nu skal barnet til at klare noget mere selv. Derfor er det vigtigt at vi (forældre-dagtilbud-skole) arbejder tæt sammen for at skabe en god overgang fra dagtilbud til skole.

Når et nyt barn skal starte på vores skole, er det vigtigt for os, at vi har et godt kendskab til barnets styrker og udfordringer. Derfor er det vigtig for os, at børnehaven laver en overlevering, så deres erfaringer og viden ikke går tabt i skiftet.

Læs meget mere i Skolestarts folder.

Når I er kommet godt i gang, så kan det være godt at læse denne oversigt over tips og tricks til forældre i indskolingen