Fritteren – Astrup-Sønderskov Friskole

Fritteren er et pasningstilbud for alle børn fra 0. til 3. klasse på Astrup-Sønderskov Friskole.

Fritteren råder over flere lokaler på skolen, hvor børnene kan udfolde sig kreativt. Derudover har vi et stort udeareal med skov og sø samt adgang til idrætshal.

 

Praktisk information

I Fritteren kan børnene få brug for:

  • Tøj til årstiden (varmt tøj om vinteren og lettere tøj om sommeren)
  • Regntøj, gummistøvler, huer og vanter
  • Skiftetøj
  • Solcreme
  • Indesko
  • Eftermiddagsmadpakke (fx frugt, brød eller lignende)

Børnene har en garderobe på skolen, som de har adgang til både i skole- og fritidsdelen.


Åbningstider

Morgenfritter
Mandag–fredag: 06.15 – 08.20 (til skolestart)

Eftermiddagsfritter

  • Mandag–onsdag: 13.15 – 16.30
  • Torsdag: 12.30 – 16.30
  • Fredag: 12.30 – 16.00

Ferier
Der sendes spørgeskema ud via Viggo før ferieperioder. Hvis der er nok tilmeldte børn, er der åbent:

  • Mandag–torsdag: 06.15 – 16.30
  • Fredag: 06.15 – 16.00

Der er en voksen til stede fra 06.15 til 09.00 til at tage imod børnene.


Værdier i Fritteren

“Børn har RET til at være som de er, men de har også PLIGT til at give plads til andre.”

Fritteren bygger på fire grundværdier:

Tillid
Der arbejdes på at skabe tillid mellem børnene og mellem børn og voksne. Personalet deltager aktivt i børnenes lege og understøtter et trygt og kreativt miljø.

Fællesskab
Fællesskabet styrkes gennem aktiviteter og udflugter, som udvikler relationer og styrker sammenholdet på tværs af alder.

Respekt
Alle skal respektere hinanden og forskelligheder. Der er fokus på at sikre, at alle børn bliver set og hørt.

Ansvar
Både børn og voksne har ansvar for at skabe gode rammer. Børnene inddrages i at passe på faciliteter, rydde op og inkludere nye børn.

Trivsel
Gennem tillid, fællesskab, respekt og ansvar skabes et trygt miljø, hvor børnene kan udvikle sig socialt og kreativt.

 

Aktiviteter

I Fritteren er der både faste og spontane aktiviteter.

Faste aktiviteter

  • Natur og udeliv (fx krible-krable og “den vilde have”)
  • Krea-tema
  • Musik
  • Bål og udeliv (snobrød, skumfiduser m.m.)
  • Madlavning (fx bagning og bolsjer)
  • Frisør (opsætning og fletning af hår)
  • Træværksted

Spontane aktiviteter

  • Tur til søen i nærheden
  • Udflugter (fx museum)
  • Temauger og fælles aktiviteter i huset

Personalet har forskellige kompetencer, som gør det muligt at tilbyde mange forskellige aktiviteter.


Forældresamarbejde

Forældresamarbejdet er en vigtig del af Fritterens hverdag. Vi ønsker et trygt og åbent samarbejde, hvor forældre altid kan føle sig velkomne og velinformerede.

Personalet bestræber sig på at svare hurtigt på henvendelser og have en lyttende og forstående tilgang.


Kontakt

Har I spørgsmål, er I velkomne til at kontakte:

Betina Christensen
📧 betina@asfri.dk
📞 61 51 32 11
 

Personalet i Fritteren

 

Betina

Profession:
Pædagog
Talepædagog
Fritter og Klub koordinater

Pædagogisk ansvarlig Interesseområder:
Betina er pædagog med stor interesse for det gode børneliv. Hun er nærværende og tillidsskabende og følger børnenes interesser med nysgerrighed og åbenhed for de spor, de sætter. Betina lægger vægt på fordybelse sammen med børnene – ofte i mindre grupper, hvor der er plads til ro og nærvær. Det kan fx være ved kogning af bolchemasse i skolekøkkenet eller indsamling af krible-krable-dyr til nærmere undersøgelse.

 

Bo

Profession:
Pædagog

Interesseområder:
Bo har særligt fokus på udeliv samt krop og bevægelse. Han står for aktiviteter med blandt andet mad over bål og forskellige sportsaktiviteter. Bo er en aktiv og engageret pædagog, der ofte deltager i spil som fodbold og stikbold. Han er nærværende, lyttende og til stede i børnenes aktiviteter.

 

Brian

Profession:
Pædagog

Interesseområder:
Brian er pædagog med interesse for musikpædagogik, krop og bevægelse samt kreative udtryksformer. Han står for musikaktiviteter og har mere end 25 års erfaring inden for området. Derudover deltager han aktivt i sport og kreative værksteder som maling og perlearbejde. Brian er også faglærer i natur og teknik og har stor interesse for historie, hvilket giver mulighed for temabaserede aktiviteter. Han er kendt for sin fantasifulde tilgang og for at finde på kreative og anderledes idéer sammen med børnene.
 

Ann

Profession:
Pædagogmedhjælper

Interesseområder:
Ann er optaget af det kreative og af spil med børnene, hvor der er plads til humor og gode samtaler. Hun har fokus på at skabe trygge og tillidsfulde relationer og et omsorgsfuldt miljø, hvor der er plads til nærvær, kram og støtte, når børnene har behov for det.

 

Christina

Profession:
Pædagogmedhjælper

Interesseområder:
Christina er kreativt anlagt og arbejder ofte med forskellige kreative projekter sammen med børnene. Hun er uddannet frisør og laver indimellem “salon i klubben”, hvor børnene kan få lavet sjove og kreative frisurer.

 

Chris

Profession:
Pædagogmedhjælper

Interesseområder:
Chris er i gang med uddannelsen til pædagogisk assistent og har en baggrund som uddannet tømrer. Han har stor erfaring som gymnastikinstruktør og arbejder særligt med krop, bevægelse og kreativ udfoldelse. Han deltager gerne i fysiske aktiviteter som stikbold, fodbold, gymnastik og rundbold og motiverer børnene til aktiv deltagelse. Derudover arbejder han kreativt med træ, perler, maling og klippe-klistre. Chris er en positiv og omsorgsfuld person, der møder børn og kollegaer med varme, nærvær og humor.

 

Gitte

Profession:
Pædagogmedhjælper

Interesseområder:
Gitte interesserer sig for udeliv og arbejder med projektet “Den vilde have”. Her er børnene med til at skabe et vildt-med-vilje-miljø, der styrker fællesskab og giver mulighed for læring om planter, blomster og natur.