Området Astrup er en landsby placeret i den nordøstlige del af Vendsyssel i Hjørring kommune, med 609 indbyggere.
Byen ligger i grønne omgivelser med gode muligheder for naturoplevelser, og med kun 7 km til Sindal og 8 km til Hjørring og disse byers mange indkøbsmuligheder.
Landsbyen kendetegnes ved et sprudlende foreningsliv, gode faciliteter til motion og fritid, en god skole og gode muligheder for børnepasning.
Læs meget mere på www.astrup-vendsyssel.dk eller på facebook
Børnehuset Astrup
Børnehuset Astrup er en kommunal institution beliggende i smukke naturomgivelser - med Bøgsted Plantage som nærmeste nabo.
Børnehaven og vuggesten har ca. 40 herlige børn, 5 pædagoger og 1 medhjælper.
Fra tidernes morgen blev Børnehuset grundlagt som "Børnegården Vejlund" af en ihærdig forældregruppe i Astrup. Børnehaven fungerede dengang som et lille husmandssted, med grise, køer, får, geder, heste osv. Der blev brugt rigtig meget tid på at passe dyrene - så mange af dem, har vi skilt os af med.
Vi har nu kaniner, høns, katte og geder, som er dyr, vi synes der er rigtig gode at bruge i vores pædagogiske arbejde.
Børnehuset består af 3 stuer. Derudover har vi en kæmpestor legeplads med gynger, tårn, rutchebaner, sandkasser og masser af gode gemmesteder.
Børnehuset Astrup
Bøgstedvej 245, Astrup 9800 Hjørring
Tlf. 72334565
Klik her for at gå til børnehavens hjemmeside.
Private Pasningsordninger
I Astrup og Sønderskov har vi 3 private pasningsordninger.
Solveigs Private Pasningsordning v/Solveig Højmark Andersen
Jeg har åbnede min private pasningsordning 2007. Her er masser af hjerterum til dit barn. Trygge og rummelige omgivelser inde og ude. Stor have med legeområde er aflukket og uden adgang til trafik. Jeg er gift med kim og har to børn på 24 og 21 år.
Jeg har været pædagogmedhjælper i 16 år. Hvis det er noget for dig/jer så ring helt uforpligtende og hør nærmere.
Solveig Højmark Andersen
Sønderskovvej 5, Sønderskov
9800 Hjørring
Tlf. 98965524 / 20428689
Charlottes Private Pasningsordning v/Charlotte Nielsen
Skriv til mig for at høre mere eller ring til mig på tlf. 20 95 87 28.
eller på Charlottesdagpleje@outlook.dk.
Charlotte Merete Nielsen
Godthåbsvej 18, Astrup,
9800 Hjørring
Jonnas Private Pasningsordning v/Jonna Thomsen
Mit navn er Jonna Thomsen og jeg er 51 år.
Jeg bor i Astrup, mellem Hjørring og Sindal, sammen med min mand Leo. Vi har sammen fire voksne børn, der alle er flyttet hjemmefra.
De seneste 17 år har jeg arbejdet som kommunal dagplejer, men har nu valgt at starte for mig selv. Læs mere på min hjemmeside www.jonnas.dk