Nye indlæg

 
 

Yeeeeeeeeeeha!

03-10-2019
6. klasse præsenterer årets skolekomedie "Vild i Westen":

Det er en fredelig sommerdag i det vilde westen engang tilbage i 1874. Den danske nybyggerfamilie med navnet Jensen er netop stået op. Det samme er de lokale indianere og borgerne inde i Nobody Town.

Byens redaktør har sat det rygte i gang, at indianerne har planer om at angribe byen. Det er nu langt fra sandt, men gode overskrifter sælger aviser. Indianeren Store Bæver er mere bekymret over sin kone, Lille Klapperslanges dårlige tå. De beslutter sig for at tage ind til Nobody Town og lade byens læge se på tåen.

Men rygterne om indianerangrebet breder sig som en steppebrand. På saloonen mødes byens borgere for at diskutere sagens alvor. Mr. Black, som gerne vil tjene nogle hurtige dollars, ser det som en mulighed for få solgt sine geværer. Sherif Strong derimod ser sit snit til at spille med musklerne.

Familien Jensen får gennem dagen mange besøg på deres farm, men da dagen går på hæld opdager familien, at deres sparepenge er blevet stjålet. Hvad er nærmere end at give indianerne skylden og smide dem i fængsel?

Forestillingen vises torsdag d. 10/10 til skolefesten, men er man ikke en del af skolefesten, er man velkommen til at se generalprøven, der går i gang kl. 10.15 i skolens gymnastiksal.
 
Astrup-Sønderskov Friskole | CVR: 36097094 | Skolestien 2, Astrup, 9800 Hjørring  | Tlf.: 61 51 32 12 | post@asfri.dk