Skolen / Lovpligtige oplysninger / Evalueringer

Evalueringer

Evaluering af skolens samlede undervisning
Som nystartet friskole, er vi kontinuerligt i gang med at evaluere vores skoletilbud. Fra skoleåret 2016/17 vil vi på baggrund af erfaringerne fra første skoleår starte en systematisk evaluering, hvorefter planer og resultater kan findes på denne side.
 
Undervisningsmiljøvurdering
Skolen har i foråret 2017 gennemført en undervisningsmiljøvurdering. Resultatet kan læses her: UMV 2017
 
Evaluering af skolens samlede undervisning
I skoleåret 2016/17 har vi valgt at arbejde med to områder:
  1. Arbejdet med den enkelte elevs udvikling
  2. Kommunikation mellem skole og hjem 
Den enkelte elevs udvikling:
Vi er ambitiøse omkring vores arbejde med den enkelte elevs udvikling. Selvom skolen er lille oplever vi, at det er svært at finde tid nok i hverdagen til at snakke dybegående om den enkelte elev, når alle lærere og pædagogoer skal være med.
Derfor vil vi arbejde på at finde frem til en form, der løbende kan beskrive elevens fokusområder, mål og styker, og som kan imødegå denne udfordring.
Vi ønsker at udvikle et værktøj, der passer til vores skole og arbejdsform i øvrigt.
 
Kommunikation 
Vi har i løbet af det første skoleår gjort os en række erfaringer om kommunikationen mellem skole og hjem, som vi ønsker at fordybe os i. Målet er at udvikle en eller flere platforme, som kan tilfredsstille både skolens og forældrenes behov.
 
Arbejdsplan og opfølgning
Arbejdet med ovenstående fokuspunkter sker fortløbende på ugentlige lærermøder og i forbindelse med skolens to årlige pædagogiske dage.
Mod slutningen af skoleåret vil vi evaluere vores arbejde.
Astrup-Sønderskov Friskole | CVR: 36097094 | Skolestien 2, Astrup, 9800 Hjørring  | Tlf.: 61 51 32 12 | post@asfri.dk